Venner og Fjender

Adolf Hitler og det nazistiske syn på racer

Anvendelsen af ordet "race" relaterede sig til biologiske forskelle blandt individer. Hvor det var muligt at opgive og ændre nationalitet, var det ikke muligt at opgive eller ændre race. Dette blev et fikspunkt for nazisterne, som mente at der netop var "forskel på folk" via racen. Og ikke alle racer var lige gode. Den ariske race blev opfattet som en herrerace. Ariere fandtes typisk i det nordlige Europa.

Det nazistiske syn på racer er en kombination af racerelateret anti-semitisme og social darvinisme, hvor førstnævnte har været kendt i Europa i mange år og særligt i Østeuropa. Det skyldes blandt andet opfattelsen af at jøderne var skyld i Jesus Kristus død, samt at de nægtede at konvertere til kristendommen. Det havde den følgelig effekt, at jøder blev identificeret ved "biologiske" kendetegn. Hitler mente, at jøderne ikke havde forandret sig, hvormed de let lod sig identificere. Og netop fordi Hitler så jøden som den ariske races hovedfjende, blev det imperativt for nazisterne at identificere og udrydde jøderne. Nazismen var centreret omkring nationalisme, anti-kommunisme, anti-liberalisme

Italienerne – Benito Mussolini var ven og respekteret allieret med Hitler.  I 1936 tilsluttede han sig Berlin-Rom-Aksen og gik ind i et nært samarbejde med Hitler. Aksemagterne var en betegnelse for en alliance, oprettet i 1936, hvis deltagere i 2. verdenskrig kæmpede mod De Allierede.

De tre ledende aksemagter var Tyskland, Japan og Italien, som refererede til sig selv som: Rom, Berlin og Tokyo aksen.

Navnet "aksemagterne" (Achsenmächte) er afledt af det tyske ord Achse i betydningen "akse".

Alliancen ophørte for Italiens vedkommende efter landets kapitulation i september 1943, medens ’aksen’ , mellem Tyskland og Japan sluttede efter anden verdenskrigs ophør i 1945.