Tysk propaganda

Den tyske propaganda havde en stor rolle i det nazi-styrede land. Det blev brugt både før- og under 2. Verdenskrigen. Nazisterne gjorde brug af både kunst, arkitektur m.m. som værende direkte i politikkens centrum. Den nazistiske æstetik skulle blive en revolution for den tyske befolkning, således ved at skabe et folkefællesskab, med fokus på de gode gamle middelklasseværdier; ærlighed, arbejde, troskab, autoritet, hjem og familie. Man spillede meget på følelserne, hvilket havde en stærk påvirkning på befolkningen. Inden for billedkunsten, kunne man f.eks. opstille en arbejdsmand, som værende herre over sin egen produktion i en enkel arbejdsproces på marken. Dette princip var brillant, da det var en støtte til småborgerskabet og mellemlagenes krise i 1920’erne. Man forsøgte så at sige, at spille på disse socialgruppers drømme om de gamle dage. Man spillede endvidere på det gamle harmoniske samfund. Den generelle kunst havde fokus på perspektiv, faste former, hierarki, enhed, orden m.m. Arkitekturen var også en vigtig stil. Man hentede inspiration i den antikke kunst, ved bl.a. marmorstatuer, som skulle symbolisere det rene og idealistiske menneske. Samtidig gjorde man også brug af antikkens bygværker; Søjler, tempelmotiver med gigantiske trappeanlæg m.m. Til dette brugte man ikke almindelige byggeelementer, men natursten, som blev tilhugget ved håndkraft. Bygningerne skulle symbolisere stolthed og styrke. De skulle således give et udtryk af Det tredje rige, som værende tusindårsrigets storhed. Samtidig stod de i kontrast til omkringliggende bygninger, for at forstærke dette syn. Ud over kunsten, brugte nazisterne også brug af film, som propaganda.