fredag, december 2

Nazisme og Totalitarisme

Nazisme er en totalitaristisk ideologi, men en totalitaristisk ideologi er ikke nødvendigvis nazisme. For at nå til kernen af hvad målet med nazisme var, må man nødvendigvis kigge på nogle af de tiltag som NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) vedtog før 2. verdenskrig, og hvad de stod for. Der var forfærdeligt mange forskellige højreekstremistiske strømninger i stort set alle europæiske lande, inkls. Danmark, men disse stod stærkest i Italien, hvor Benito Mussolini med sin variant af en totalitær stat, fascismen, kom til magten, og i Tyskland hvor nazisterne og Adolf Hitlers totalitære drøm nær nåede et, hvad de betragtede som, en idealstat – et Utopi.
Totalitarismen er en styreform, modsat eksempelvis demokrati eller monarki, som er defineret som en styreform der søger at styre alt hvad styres kan gennem én eller flere ledere. Totalitarismen sætter sig på alt og styrer alt lige fra lov, ret, økonomi og offentlige midler til kunst, musik, arkitektur og privatlivet. Med totalitarismen fører som oftest også en stærkt overvåget politistat samt en skarp og omfattende begrænsning af ytringsfrihed. Totalitarismen er en slags fællesbetegnelse for en lang række stater som opstod ca. 20 år ind i det 20. århundrede med Benito Mussolinis fascistiske Italien, og som kom til at dominere en lang række lande sidenhen. Mussolini sagde engang:

                  ”Alt indenfor staten, intet udenfor staten, intet imod staten”
Denne sætning kom til at definere Det Tredje Rige bedre kendt som Nazi-Tyskland. Man søgte at udrydde al form for modstand til partiet og til staten ved at indlemme alle i deres ideologi. I Tyskland havde man fået inspiration fra den konservative filosof Edmund Burke, som levede og døde under oplysningstiden, som definerede den ideelle stat som en levende organisme hvor alle komponenter var lige vigtige for, at organismen kunne fungere som den skulle. I Tyskland havde alle en plads, som de var forpligtigede til at holde og udføre så som de nu kunne for folket og for statens skyld – for at organismen kunne fungere. Hvis man udtalte sig imod staten, kunne man forvente et besøg fra det hemmelige politi som virkede udenfor loven, der som et slags immunforsvar, ville fjerne syge celler fra kroppen. Ligeledes havde man en skarp opdeling af ledelse og arbejderstyrken. Hjernen i organismen, altså lederen/lederne, fortalte hvad hånden, altså arbejderne og dem der førte hjernens tanker ud i livet, skulle gøre og hånden ville gøre det uden at tvivle.
Det der gjorde Nazismen til sin egen ideologi, og ikke bare en variant af fascismen, var dens indædte racelære som gennemsyrede alle de handlinger som blev foretaget i landet, staten og folkets navn. Man opdelte folk meget skarpt i forskellige racer – også inden for de racer som vi definitivt arbejder med i dag. Slaviske folkeslag, altså folk fra det sydøstlige Europa, som jo bekendt er kaukasiske, var således en helt anden race end den germanske race. Nazisterne var hurtige til finde træk ved de tyske og nordiske folkeslag som var anset for værende ønskværdige, og stillede dem meget hurtigt og nemt op imod især folk af jødisk afstamning. En anden meget vigtig komponent i nazismen er en ekstrem nationalisme som skulle samle folket om én fælles ting i et relativt stort land som eksempelvis Tyskland. Her var en skar opdeling af racer med til nemt at fjendtliggøre andre racer og nationaliteter, samt knytte det tyske folk endnu mere sammen. Da nazisterne også satte sig på de offentlige kommunikationsmidler og på medierne, kunne de nemt hyrde folk i én retning.  Nazisterne tog også udgangspunkt i en form for socialdarwinisme hvor kun de stærkeste overlever, og de anså specielt de folkeslag og ”racer” som ikke havde ét defineret hjemland var specielt svage – og herfra udsprang den massive jødeforfølgelse som opstod umiddelbart efter nazisternes overtag.
2. verdenskrig opstod netop pga. disse idéer om racerne og om at den tyske race og nordiske race var de andre overlegen. Da Tyskland i 1939 gik ind i Tjekkoslovakiet og i Polen, gjorde de det fordi de mente, at kamp og krig genopfriskede befolkningen og gav vitalitet, men også pga. deres ”Blut und Boden”-princip (Blod og Jord) som i grove træk dikterede, at tyskerne var de retmæssige herrer over meget af Østeuropa, og at de slaviske folkeslag enten burde skubbes ud af Europa eller udryddes. Således var der grundlag for den krig som tog op til flere millioner liv, skyldige som uskyldige.


fredag, november 18

Appel i samtiden


Politik:
I slutningen af 1. verdenskrig var der kaos i Tyskland. De tyske arbejdere krævede politiske reformer og kejseren afsat. I begyndelsen af november 1918 var situationen i Tyskland så tilspidset at man frygtede at udviklingen ville føre til et kommunistisk styre, hvilket medførte at socialdemokratiets leder, Friedrich Ebert, meddelte at han ville trække sig ud af regeringen hvis ikke kejseren straks gik af. D. 9. november trådte kejser Wilhelm II tilbage og Tyskland blev udråbt til republik.

Befolkningen:
Efter krigens afslutning var markens værdi kun ca. 1/5 af værdien før 1914. Den hastigt voksende inflation gik ud hele befolkning. deres sparepenge skrumpede, i løbet af kort tid, ind til ingenting. Snart var hele den tyske middelklasse kastet ud i dyb fattigdom. Mange tyskere led af hungersnød og det lod til at elendigheden aldrig ville tage en ende, hvilket første til bitterhed, der rettede sig mod systemet og den nye demokratiske regering.

Hitler får magten.
Hitler fik hurtig magten i starten af 1930'erne da han lovede et bedre og rigere Tyskland. Der var forbedringer økonomisk i landet og på den enkelte borgers plan. Hitler fik magten i 1933 og Tyskland så frem til lysere og bedre tider. 

Dæmonisering og glorificering af nazismen

Dæmonisering.
Der er ingen tvivl om at dæmonen i nazismens verden var Hitlers folkemord på jøderne. "Endlösung" blev det kaldt og det var den mest effektive, hurtigste og hemmeligste måde at få udryddet jøderne. Endlösung var missionen der skulle koste 6 millioner jøders liv. Hitler ville havde renset Tyskland så der kun var den rene race tilbage(arier). De planlagde missionen da Hitler fik magten i 1933 om at udrydde alle de beskidte racer. Hvordan de ville udrydde jøderne var ved for eksempel hjælp af udryddelseslejre hvor det eneste formål var at dræbe jøder, massenedskydninger i en massegrav, gasvogne(jøderne blev tvunget ind i lastrummet hvorefter lastbilens udstødningsgas blev ledt ind i rummet) og gaskamre(jøderne blev klædt af, klippet og ledt ind i et kammer hvor de skulle i "bad" men hvor der i stedet kom gas ud i rummet).

Glorificering.
Glorificering er svært at beskrive da der ikke var særlig mange dengang eller nu der synes at jødeudryddelsen gjorde godt. Nazisterne er de eneste der har ment at det var for det gode de gjorde det men nu til dags og efter krigen er der mange tyskere der benægter holocaust. For nazisterne mente de at de var nødt til at udrydde jøderne for ellers kunne den rene race(arier) ikke overleve. Men efter krigen benægtede mange nazi-soldater at de havde været med til at udrydde jøderne...

torsdag, november 17

Venner og Fjender


Adolf Hitler og det nazistiske syn på racer
Anvendelsen af ordet "race" relaterede sig til biologiske forskelle blandt individer. Hvor det var muligt at opgive og ændre nationalitet, var det ikke muligt at opgive eller ændre race. Dette blev et fikspunkt for nazisterne, som mente at der netop var "forskel på folk" via racen. Og ikke alle racer var lige gode. Den ariske race blev opfattet som en herrerace. Ariere fandtes typisk i det nordlige Europa.
Det nazistiske syn på racer er en kombination af racerelateret anti-semitisme og social darvinisme, hvor førstnævnte har været kendt i Europa i mange år og særligt i Østeuropa. Det skyldes blandt andet opfattelsen af at jøderne var skyld i Jesus Kristus død, samt at de nægtede at konvertere til kristendommen. Det havde den følgelig effekt, at jøder blev identificeret ved "biologiske" kendetegn. Hitler mente, at jøderne ikke havde forandret sig, hvormed de let lod sig identificere. Og netop fordi Hitler så jøden som den ariske races hovedfjende, blev det imperativt for nazisterne at identificere og udrydde jøderne. Nazismen var centreret omkring nationalisme, anti-kommunisme, anti-liberalisme

ItalienerneBenito Mussolini var ven og respekteret allieret med Hitler.  I 1936 tilsluttede han sig Berlin-Rom-Aksen og gik ind i et nært samarbejde med Hitler. Aksemagterne var en betegnelse for en alliance, oprettet i 1936, hvis deltagere i 2. verdenskrig kæmpede mod De Allierede.
De tre ledende aksemagter var Tyskland, Japan og Italien, som refererede til sig selv som: Rom, Berlin og Tokyo aksen.
Navnet "aksemagterne" (Achsenmächte) er afledt af det tyske ord Achse i betydningen "akse".
Alliancen ophørte for Italiens vedkommende efter landets kapitulation i september 1943, medens ’aksen’ , mellem Tyskland og Japan sluttede efter anden verdenskrigs ophør i 1945.

Tysk propaganda

Den tyske propaganda havde en stor rolle i det nazi-styrede land. Det blev brugt både før- og under 2. Verdenskrigen. Nazisterne gjorde brug af både kunst, arkitektur m.m. som værende direkte i politikkens centrum. Den nazistiske æstetik skulle blive en revolution for den tyske befolkning, således ved at skabe et folkefællesskab, med fokus på de gode gamle middelklasseværdier; ærlighed, arbejde, troskab, autoritet, hjem og familie. Man spillede meget på følelserne, hvilket havde en stærk påvirkning på befolkningen. Inden for billedkunsten, kunne man f.eks. opstille en arbejdsmand, som værende herre over sin egen produktion i en enkel arbejdsproces på marken. Dette princip var brillant, da det var en støtte til småborgerskabet og mellemlagenes krise i 1920’erne. Man forsøgte så at sige, at spille på disse socialgruppers drømme om de gamle dage. Man spillede endvidere på det gamle harmoniske samfund. Den generelle kunst havde fokus på perspektiv, faste former, hierarki, enhed, orden m.m. Arkitekturen var også en vigtig stil. Man hentede inspiration i den antikke kunst, ved bl.a. marmorstatuer, som skulle symbolisere det rene og idealistiske menneske. Samtidig gjorde man også brug af antikkens bygværker; Søjler, tempelmotiver med gigantiske trappeanlæg m.m. Til dette brugte man ikke almindelige byggeelementer, men natursten, som blev tilhugget ved håndkraft. Bygningerne skulle symbolisere stolthed og styrke. De skulle således give et udtryk af Det tredje rige, som værende tusindårsrigets storhed. Samtidig stod de i kontrast til omkringliggende bygninger, for at forstærke dette syn. Ud over kunsten, brugte nazisterne også brug af film, som propaganda.